SKILØBET
Livigno består af 115 pistekilometer fordelt over to bjergsider - Carasolle og Mottolino - der tilsammen udgør det samlede skiområde. Der er 30 lifter, som fragter dig hurtigt og nemt rundt i systemet. Er du ny på ski, eller måske ikke den mest erfarne i det der skiløb, så er Livigno stedet! Det er nemlig et rigtig godt område for begyndere med hele 40 kilometers blå piste.
Er du vild med powder, så finder du også markerede freeride områder på Mottolinosiden - end mekka for enhver pudderhund!
EVENTS
Mulighederne i Livigno er næsten uendelige, og har tidligere medført et ofte helt pakket eventprogram fyldt med gode oplevelser og muligheder for alle. Hos Summitweek gør vores ypperste for at sammensætte et unikt program med spændende events til netop jeres din gruppe.
AKTIVITETER
Altså vi ved godt, at shopping måske ikke står øverst på listen over fede ting at lave på skiferien - men shopping i en toldfri by, det kan altså noget!
Men hvis du gerne vil have nogle ekstraordinere oplevelser, eller imponere den lækre pige i klassen, så vil vi anbefale en paragliding-tur over bjergene og dalen i Livigno. Du kan også leje snesko og begive dig op i terrænet og nyde den smukke natur. Det lyder måske lidt som en kliche, men vi siger dig, det er lige til Instagram!
Hvis det er det helt store, du gerne vil opleve, så kan du prøve heliski i Livigno. Du starter med en helikoptertur over Livigno og lander til slut på en uberørt bjergtop og får muligheden for at stå på ski i helt frisk sne. Bare dig, sneen og bjergene!
LEJLIGHEDER
Summitweek har lejlighedskomplekser overalt i Livigno. Uanset hvor du bor. er både byen og pistene inden for rækkevidde grundet det effektive, og gratis, bussystem der findes. Lejlighederne er indrettet meget enkelt og opfylder behovet for et sted at lave mad og sove. Du finder altid alt det nødvendige i lejlighederne i form af køkken, bad, toilet samt sovepladser i form af køjesenge og sovesofaer.
Skal det være lidt mere lækkert? Så er det også muligt at blive indkvarteret på lækre hoteller i byen. Her kan du få halvpension med i købet, så du ikke skal tænke på at lave mad i løbet af ugen - og her bor man typisk to og to. Så der er lidt mere plads og det hele er bare lidt mere nice.
COVID-19 OG LIVIGNO
Der er en traditionel kultur omkring livlig afterski i Alperne, men grundet situationen lige nu, opfordrer vi kraftigt til, at alle vores gæster følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og er opmærksomme og forsigtige, mens de er på skiferie. Vi gør desuden opmærksom på, at barer, butikker, restauranter og andre faciliteter kan have restriktioner eller være lukket på grund af Covid-19. Hold dig orienteret om din destination og eventuelle restriktioner her.