Summitweek guider

SUMMITWEEK SERVICE Hjælp 24/7

Du vil unægteligt komme til at møde en af vores guider på din skiferie. De er der for din skyld. Vi ville faktisk blive kede af det, hvis vi forgæves havde sendt dem til Alperne for ikke at hjælpe dig - uanset hvad det er.

Hvem er de der guider og hvad kan de gøre for mig? Det er utvivlsomt det mange gæster spørger sig selv om, når de ankommer til en af vores destinationer. Vores guider pakker blandt andet din velkomstkuvert, så den er klar, når du ankommer på destinationen. De finder også nøglerne til din lejlighed, hjælper dig på skadestuen hvis uheldet er ude og ja - de guider dig i alle aspekter! De er eksperterne på destinationen, og hvis du vil tage dig tiden - så har de helt sikkert et godt tip eller to, og helt sikkert også en dårlig far-joke, nu hvor de er igang.

DEN ALLER FØRSTE GANG ..

Allerede en uge inden du skal på skiferie starter forberedelsen på destinationen af vores guider. Alt data på alle jer, der skal ned til os, skal igennem slipstrømmen og frem til guiderne. De skal overtage al information som kontoret har besiddet indtil en uge før afrejse. Den information gør, at de ved præcis hvad der skal gøres klar til jer som gæster. Vores faste guider har været igennem Skandinaviens største guidekursus - og de er derfor mildest talt klædt på i hoved og røv til at håndtere uger med op til 1.200 gæster af gangen! #nemt

Endnu bedre er: Vores guider er til rådighed på telefonen 24/7!

Hvornår må jeg kontakte dem? GODT AT VIDE OM GUIDERNE

Hvert år sender vi over 5.000 gymnasieelever fra Danmark og Sverige afsted i denne uge. Når vi fortæller, at vi har erfaring med det, vi laver, så mener vi det! Alle, lige fra vagter, skiguider, fast personale på destinationen og ansatte på kontoret, lægger stort fokus på sikkerheden for vores gæster.

FORSKELLIGE TYPER AF GUIDER

Vores guider kan groft deles i to kategorier. Vi har vores destinationsguider og højsæsonsguider.

Vores destinationsguider er dem, som er på destinationen hele sæsonen. De er eksperter på destinationen og står for meget af det praktiske arbejde, såsom forberede velkomstkuverter, de krævende logistiske ankomst- og afrejsedage, arrangere events med mere.

Vores højsæsonsguider er afsted i alt fra en uge til en måned. Det er oftest dem, som du vil møde på bussen fra Danmark. Det er ofte gamle destinationsguider, som tager denne tjans, da de måske er igang med en uddannelse eller arbejde, der ikke giver tid til en hel sæson. De har altså ofte været på destinationen før og prøvet det før - så de kan svare på alle jeres spørgsmål! 

NATTEVAGTER 

I uger som uge 7 forstærker vi os med et kompetent nattevagtshold, som er fungerende som natteravne under hele ugen. De er tilstede for at skabe tryghed og kunne afhjælpe i de sene nattetimer, så guiderne er friske til at hjælpe om dagen. 

24/7 SERVICE

Vi har 24/7 service - altså 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Du kan faktisk altid komme i kontakt med Summitweek. Selvfølgelig er der mere kø på linjen på ankomstdagen (lørdag). Men vi gør alt, for at gøre det så effektivt som muligt. Fra klokken 08-20 er det en servicetelefon. Her kan du få svar på alt; fra hvor du køber toiletpapir, til hvor den sprødeste afterski ligger i forhold din geografiske placering. Klokken 20-08 er det en nødtelefon. Her skal du ikke ringe og spørge efter toiletpapir - det er en anden slags nødsituationer som vi mener. Du ved godt hvad vi mener! Så lad nu vær' med at misbruge numret, for det kan faktisk være, at der er en, der rent faktisk har brug for at komme igennem linjen.

MIN HENVENDELSE

Hvordan behandler vi din henvendelse? Vi er gået all-in på den digitale løsning. Vi håber selvfølgelig på, at kunne løse dit problem over telefonen. Men hvad hvis vi ikke kan det? Lad os sige din radiator ikke virker - så sender vi dig ikke en guide til Youtube, så du selv kan løse det. Bare rolig! Vi vil derimod fortælle dig, at vi undersøger det og ringer tilbage. Du bliver nedskrevet som en case i vores app-system, så vi ikke glemmer dig, og når vi har løsningen, vil du blive kontaktet, og du vil ufortrødent kunne fortsætte din lækre skiferie!  

ER DU VORES KOMMENDE GUIDE?

Skulle du være fristet af at arbejde i de kolde men solrige Alper en sæson? Husk, du altid kan følge med inde på vores jobside. Her opdaterer vi løbende ansøgningsprocessen til at blive guide.